• FVU er et gratis tilbud til alle, der har basale problemer i dansk og matematik.
  • FVU er for dig, der er gået ud af folkeskolen, men nu har brug for at blive bedre til enten at læse, stave eller skrive, eller få mere hold på grundlæggende matematik til brug i hverdagen.
  • Men FVU er også for dig med længere skolegang og uddannelse, der har brug for at lære for eksempel om reglerne for ordenes endelser.
  • Tosprogede kursister, der taler dansk på et niveau, der svarer til sprogskolens danskprøve 1, kan også gå på FVU.
  • FVU-dansk har fire forskellige trin, og FVU-matematik har to forskellige trin.
  • Du kan afslutte hvert trin med en prøve.
  • Læreren giver en undervisning, der passer til de enkelte kursisters behov. Det betyder, at du og din sidemand på kurset kan arbejde med forskellige ting.
  • På et FVU-hold er der normalt mellem 10 og 14 kursister.
  • For at gå på FVU skal du være fyldt 18 år.