Juleafslutning på danskhold
Juleafslutning på danskholdene
Hyggeligt kollegialt samvær af den lærerige slags
Den 12. december blev det tid til den sidste omgang danskundervisning i dette år og derfor havde deltagerne på holdene taget initiativ til at afslutte med lidt julehygge.
Hjemlandet blev bragt til julebordet
På danskholdet for vores tilsynsassistenter, havde hver deltager medbragt en ret fra deres hjemland til et fint og lækkert julebord. Den sidste time af danskundervisningen forløb derfor med, at hver deltager præsenterede sin ret, selvfølgelig på dansk, og derefter blev der spist og øvet i at smalltalke på dansk rundt om bordet. Det blev en rigtig hyggelig og anderledes form for danskundervisning, som bød på godt kollegialt samvær af den lærerige slags.
Dansk jule-skønsang
På et andet af vores danskhold – her for nogle af vores serviceledere, blev der også julehygget. Der blev sunget danske julesange - og I kan tro, det lød godt! Der blev også hygget med juleguf og ønsket hinanden og Karin, vores danskunderviser, en rigtig god jul.
- Vi glæder os til fortsat at inviterer vores dygtige medarbejdere indenfor til mere praksisnær danskundervisning i 2017
Fra: http://www.kongsvang.net/kongsvangs-dna/nyheder/juleafslutning-paa-danskholdene/