Allan Steen – ordblind (2017)

Kan du stave ordet ”udfordring”? Eller bare læse det? Eller hvad med "ordblind i den digitale verden".

De fleste kan godt. Men nogle kan ikke. En af disse er Allan Steen, 39 år, fra Lystrup.

Han er en af de medborgere, der har det svært i den digitale internetverden, for Allan Steen er ordblind.

Det giver store problemer i en IT-tid, hvor rigtig meget kommunikation er skriftlig og foregår via nettet.

”Alt i dag er jo digitalt. Så det er jeg også nødt til at prøve at blive”, siger Allan Steen.

Men det er svært, når man som Allan Steen forlod folkeskolen uden at kunne læse. Hans ordblindhed blev først fastslået, da han var blevet voksen.

I mange år klarede han læseproblemerne først og fremmest ved at søge at undgå dem. Kunne det ikke lade sig gøre, måtte han søge venners hjælp. Men efterhånden var læsekravene blevet så store, at han var nødt til at gøre noget ved det.

Derfor begyndte han at gå til ordblindeundervisning en gang om ugen hos Karin Odgaard i FO-Aarhus.

Her bliver den digitale verden ikke set som en forhindring, men tværtimod som en hjælp.

Meget af undervisningen handler om at lære at bruge pc’en som en hjælpende hånd, fx til at få læst teksten højt i stedet for selv at skulle slås med ordene. Og det er nødvendigt at lære at bruge de digitale hjælpemidler, mener Allan Steen:

”For eksempel har min arbejdsgiver ret til kun at sende lønsedler til e-boks. Og som ordblind har jeg fået dispensation fra at være på e-boks. Så jeg får ingen lønseddel, ligesom næsten alle andre oplysninger fra det offentlige og andre institutioner går min næse forbi. Det eneste jeg har krav på at modtage med post, og som jeg kan få andre til at hjælpe mig med at læse, er beskeder om, at jeg skal indlægges på hospitalet eller sendes i fængsel”.

(Skrevet af Uffe Normand)

 

Helle, 45: Ordværkstedet gav mig troen og selvtilliden tilbage 

Det er meget nemt at putte Helle i bås. Jeg var selv lige ved at gøre det: Ordblind! For hvorfor skulle hun ellers gå på Ordværkstedet? 

Jeg tog for alvor fejl. Helle er ikke ordblind - men hun har gennem hele sit 45-årige liv kæmpet med retstavning. Og selv om hun i folkeskolen og senere på Pædagogisk grunduddannelse fik stillet 'særlige hjælpemidler' til rådighed, så er det først nu, at nogen har knækket koden og hjulpet hende videre. 

'Nogen' - det er Karin Odgaard, som er underviser på Ordværkstedet. Et værksted, der drives af FO i samarbejde med Arbejdsmarkedscenter Nord i Aarhus.

- Det er helt fantastisk, hvad Karin har gjort. Jeg kunne med det samme mærke, at det her tilbud var noget helt andet, end hvad jeg tidligere havde oplevet. Og det har gjort en stor forskel for mig. Jeg tror, det er Karins tilgang til os kursister, der gør Ordværkstedet til noget særligt. Hun er ikke dømmende, og hun møder os, hver især, der, hvor vi er. Hun udfordrer os, men er også meget bevidst om, hvornår vi kører trætte, siger Helle. 

Hun fortæller om sit forløb på Ordværkstedet for at vise vejen for andre, der måske ikke er ordblinde, men som gennem livet aldrig er blevet fortrolige med læsning og stavning. Ikke et handicap - men en forbandet forhindring i en hverdag, hvor skriftlig kommunikation fylder mere og mere.

- Før jeg kom her, fik jeg mine omgivelser til at tjekke, om jeg havde stavet mine sms'er korrekt. Så usikker kan man være, siger Helle, som efter et halvt år med to ugentlige undervisningsdage på Ordværkstedet har fået et helt nyt syn på fremtiden. 

Fandt glæden ved at læse

Ordværkstedet er, som navnet antyder, et værksted med plads til 4-6 kursister ad gangen. Her er ikke tale om klassisk undervisning. Metoder og rytme skifter og tilpasses hele tiden den enkeltes behov. Her kommer ordblinde samt voksne som Helle, der kæmper med stavning og læsning.  

Helle er ikke i tvivl om, at Ordværkstedet er det første tilbud, hun har fået, der for alvor har hjulpet hende:

- Jeg var vel det, man kaldte for en 'langsom læser'. Min dansklærer interesserede sig ikke for mig i klassen i folkeskolen. I stedet for blev det min mor, der blev min højre hånd, og som fik mig gennem skoletiden.  

Helle blev uddannet i den lokale købmandsforretning i Frejlev ved Aalborg og fik også job i Brugsen, da hun rejste til Aarhus sammen med sin mand. Efter nogle år valgte hun at tage Pædagogisk grunduddannelse. Og på trods af sine læsevanskeligheder kom hun godt igennem studierne:

- Jeg har altid haft lyst til at arbejde med børn, og det var da også rigtig dejligt at komme ud i dagsinstitutionerne og bruge min uddannelse. 

Fra tiden i daginstitutioner kan Helle huske, hvordan hendes læsevanskeligheder godt kunne præge hverdagen. Også selv om hun altid har været åben om sine udfordringer over for sine kolleger:

- Der gik et sug igennem maven på mig, når jeg skulle skrive en besked til forældrene på tavlen. Usikkerheden slog hårdt ned - og jeg gik hurtigt i gang med at finde nye ord, når jeg kom i tvivl om stavemåden, siger hun. 

I dag er Helle sygemeldt, men med en ny tro på sig selv og fremtiden er hun begyndt at se sig om efter den efteruddannelse, der skal bringe hende videre.

- Det har været rigtig godt for mig at komme her på Ordværkstedet. Det er for eksempel først nu, at jeg har lært vokalerne rigtigt at kende. Og det med kommasætning er også kommet på plads. Jeg har en helt anden tro på, hvad jeg kan, siger hun.

- Jeg har altid læst for mine børn. Jeg ville så gerne have at de skulle få det, som jeg aldrig fik i skolen. Men jeg har aldrig læst voksenbøger. Før nu. Det var en fantastisk oplevelse at sidde med en bog på ferien og bare skulle læse den færdig.

 

Brian: Jeg var ikke blevet maskinmester uden Lena! 

Mødet med ordblindelærer, Lena Utoft, blev vendepunktet for Brian. Hun gjorde den 28årige århusianers drøm om at blive maskinmester til virkelighed. 

Efter folkeskolen gik Brian - der er ordblind - i lære og arbejdede som elektriker. Men han havde en drøm, som hele tiden bankede på: At han en dag skulle kalde sig selv maskinmester. Vejen syntes imidlertid uendelig lang. Hvis ikke umulig. 

Trods flere tilløb på forskellige kurser for ordblinde, var Brian ikke i nærheden af at kunne få adgang til Maskinmesterskolen i Aarhus. Vendepunktet kom først, da han en dag mødte op hos FO-Aarhus.

- Jeg husker første undervisningsdag. Lena spurgte mig, hvorfor jeg var kommet. Og jeg fortalte hende, at det var for at lære engelsk og dansk, så jeg kunne komme ind på maskinmesteruddannelsen, fortæller Brian.

Lena Utoft spurgte derefter, om der var nogle fag, han syntes særlig godt om, og Brian svarede: 'Matematik'.

- Så kom hun med nogle matematikopgaver, og jeg var noget skeptisk. Jeg troede jo, at jeg skulle lære at læse! Men efter nogle gange med matematikopgaverne begyndte jeg lige så stille at arbejde med en matematikbog, hvor der også skulle læses lidt. Og på den måde fik Lena langsomt ført mig ind på en ny vej. Det er hendes filosofi, at man skal være glad for det, man laver. Og jeg fik via matematikken langsomt styr på bogstaverne, siger Brian. 

I dag er han i arbejde som maskinmester og fortæller om den lange rejse og om de forhindringer og fordomme, han mødte som ordblind. 

I folkeskolen blev Brian placeret i en specialklasse med ordene: 'Han vokser nok fra det med tiden'. Han oplevede ikke, at hans ordblindhed blev taget alvorligt:

- Jeg klarede mig igennem med charme, og så udviklede jeg en række teknikker, så jeg undgik at blotte mig. For eksempel til konfirmationsforberedelse: Hvis jeg sang særlig højt til salmerne, vidste jeg, at præsten havde lagt mærke til mig - og så kunne jeg nemmere slippe for at blive hørt i teksterne, fortæller Brian. 

Efter folkeskolen valgte Brian en læreplads som elektriker.

- Jeg var ikke klar til en boglig uddannelse og satsede på, at jeg kunne klare mig igennem som elektriker. Min selvtillid var ikke stor. Som ordblind banker man hele tiden hovedet mod muren. Og til sidst giver man bare op. 

Drømmen om maskinmesteruddannelsen levede imidlertid videre, og da undervisningen på FO-Aarhus foregik om aftenen, kunne Brian passe sit arbejde som elektriker ved siden af.

- Jeg fik hele tiden nye opgaver og værktøjer af Lena. For eksempel skulle jeg øve stavelser på vejnavne, når jeg alligevel kørte rundt i elektrikerbilen. 

Selvtilliden voksede, og Brian besluttede sig for at søge optagelse på maskinmesteruddannelsen. 

- Da jeg besluttede mig for at søge ind på Maskinmesterskolen, mente Lena, at det var for tidligt, men hun støttede mig hele vejen. Og ringede også efterfølgende for at høre, hvordan det var gået. 

Brian kom ind på maskinmesteruddannelsen, men fortsatte sideløbende på FO, og Lena var stadig inden for rækkevidde:

- Jeg har hele tiden haft mulighed for at ringe til Lena, når noget ikke gik godt på studiet. Så kunne hun minde mig om de teknikker og værktøjer, jeg skulle bruge. Hun har også hjulpet mig til at søge om de hjælpemidler, der findes for ordblinde. 

Brian gennemførte uddannelsen med et gennemsnit på 10,4, sluttede de sidste to eksamener med 12-taller i 2013 og har i dag fået job som maskinmester. Drømmen gik i opfyldelse, og selv er han ikke i tvivl:

- Jeg var ikke blevet maskinmester uden Lena!