Danske Bank investerer i sprog
I 2005 stod FO-Aarhus for gratis FVU sprogundervisningen (tryk her for at se mere om FVU) af otte nydanskere i den aarhusianske del af et projekt, som Danske Bank lavede, for at få nydanske medarbejdere til bankens kundelinje.
Det har været et ambitiøst projekt med store krav til både deltagere og samarbejdspartnere, og selv om det er for tidligt at give projektet karakter, lyder der positive toner fra de involverede.
Allan Nedbo satte jungletrommerne i gang og benyttede sig af alle sine kontakter, da han skulle finde de helt rigtige personer til et spændende projekt. Han blev kimet ned af interesserede, og efter samtale på samtale stod han med 35 personer, der alle havde en baggrund inden for økonomi eller kommunikation. Næste skridt for de 35 var en jobsamtale i Danske Bank.
Allan Nedbo er Arbejdskonsulent i Aarhus Kommune. Til dagligt arbejder han med at finde praktik og arbejde til sprogskolens elever. I april 2005 fik han til opgave at finde deltagere til Danske Banks projekt for nydanskere. Planen var, at deltagerne efter en periode med oplæring skulle have ansættelse ved telefonerne i Danske Banks kundelinje i Århus.
Krav om fejlfrit dansk
Otte personer kom gennem nåleøjet til oplæring i kundelinjen, mens to i stedet fik ansættelse i en af bankens filialer. Banken var fra begyndelsen utilfredse med kandidaternes sproglige kunnen, så alle skulle i en fart have pudset sproget af.
Det blev også Allan Nedbos opgave at sørge for, at deltagerne blev klædt på sprogligt, så de kunne passe et job med at betjene kunder via telefonen. Han fik et halvt år til at nå målet.
Han vidste, at FO-Aarhus har stor erfaring med Forberedende voksenundervisning for fremmedsprogede og for grupper af medarbejdere rundt om på arbejdspladser. Derfor bad han FO-Aarhus om at løse opgaven.
"Banken forventede et helt fejlfrit sprog. Og selv om der skete en utrolig udvikling med deltagernes sprog på FVU-kurset, var de stadig ikke tilfredse i banken", fortæller Allan Nedbo.
Enetimer ved telefonen
Med en pose penge fra Integrationsministeriet i hånden arrangerede han sammen med FO-Aarhus, at deltagerne fik enetimer ved telefonerne i kundelinjen. En lærer fra FO-Aarhus kom ud på arbejdspladsen og trænede med hver enkelt elev. Undervisningen foregik ud fra helt konkrete opgaver, som deltagerne havde i banken.
Det gav pote, og det endte med at de syv fik ansættelse.
"Sproget har været den største barriere i projektet", siger Vibeke Dyrelund fra Danske Bank. Hun er HR-partner i bankens personaleafdeling, og har arbejdet med projektet fra det startede.
Hun fortæller, at en af deltagerne måtte stoppe i kundelinjen på grund af vanskeligheder med sproget, mens to andre i stedet fik ansættelse i en af bankens filialer.
"Det er meget vanskeligt at være ansat i kundelinjen, hvis ikke de sproglige færdigheder er gode. Det er alt andet lige nemmere, når man står ansigt til ansigt med kunden", siger hun.
Enetimer har givet et langt større udbytte, end holdundervisning, mener hun, og skyder på, at 10 enetimer svarer til mellem 30 og 40 timer på et hold.
Bonus for banken
Banken har udbetalt løn til alle i hele perioden, og kun tre af deltagerne har haft et offentligt løntilskud med sig i ansættelsen. Lønnen er en særlig oplæringsløn, som Danske Bank og Finansforbundet har forhandlet sig frem til, fortæller Allan Nedbo. Og Vibeke Dyrelund supplerer:
"Deltagerne i projektet er ansat som alle andre i banken, men per 1.juli.2006 overgår de til almindelige lønvilkår. Ind til da er de i et oplæringsforløb helt på samme måde, som en elev er det".
Først når projektet slutter 1. juli i år, kan Vibeke Dyrelund sige, om projektet har været en succes. Men det tegner positivt, synes hun.
"Hvis det bliver en succes, er det fordi alle, både nydanskere og ansatte i koncernen, har været meget positive".
Det var Foreningen Nydansker, som er dannet af personalechefer fra større virksomheder, der opfordrede banken til at lave projektet.
"Vi gik ind i samarbejdet, fordi vores medarbejdere skal være et billede af det samfund, vi lever i, og vi har mange nydanske kunder. Det vi forventer at få ud af projektet, er nogle dygtige medarbejdere, der kan indgå på lige fod med koncernens øvrige ansatte. Samtidig ser vi nogle nye forretningsmuligheder med nydanske kunder", fortæller Vibeke Dyrelund.
Banken valgte at lade nogle af de faste servicerådgivere i banken fungere som mentorer - eller rollemodeller - for nydanskerne i projektet. Det har betydet, at nydanskerne altid har vidst, hvem de skulle spørge til råds. Men det har også givet bonus for mentorerne.
"Mentorordningen har været positiv for de faste medarbejdere, fordi de fik et øget ansvar. De er selv servicemedarbejdere, og er ikke vant til at skulle vejlede og støtte nye kollegaer, men de har udviklet sig med det større ansvar. Så begge parter har fået noget ud af ordningen".
Flere projekter i sigte
Andre banker har vist interesse for at lave tilsvarende projekter, og allerede til maj går Jydske Bank i gang. Også her skal Allan Nedbo have en aktiv rolle i projektet, men denne gang har han sikret sig følgeskab af en kollega.
"Samarbejdet både med banken og med FO-Århus har fungeret helt utrolig godt. Vi er aldrig stødt på et problem, som vi ikke kunne løse sammen lokalt eller med hjælp fra de to medarbejdere i Danske Banks personaleafdeling. Men det har også været et krævende job med daglige kontakter og opgaver, jeg skulle løse ved siden af mine andre funktioner. Så jeg glæder mig til, at vi skal være to arbejdskonsulenter om det næste projekt".