Hvad er FVU?

Formålet med FVU - forberedende voksenundervisning - er at give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber med henblik på videre uddannelse samt at styrke deres forudsætninger for aktiv medvirken i alle sider af samfundslivet.

FVU består af to fag

  • læsning, stavning og skriftlig fremstilling (FVU-læsning) og
  • talforståelse, regning og basale matematiske begreber (FVU-matematik).

Begge fag er opdelt i trin og afsluttes med et niveau svarende til almen voksenuddannelse trin 1. Efter hvert trin er der mulighed for at aflægge en prøve. Det er gratis at deltage i undervisningen.

Kilde: Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk